I Grønbjerg løfter vi i flok

Fællesskab, nærhed og tryghed er det, der driver os.

Velkommen

Drømmer du om at bo på landet eller i et lille lokalsamfund med sammenhold og plads til alle?

I Grønbjerg har vi alt hvad man behøver. Læg dertil naturen nærmest lige udenfor døren og masser af trivsel og plads til børnene. Her er ro, højt til loftet og mere tid til hinanden.

Du kan f.eks. investere i et nedlagt landbrug, eller måske købe en grund hvor du kan opføre dit miljøvenlige træhus. Man kan også leje eller købe et lille hus i Grønbjerg by, hvor man virkelig får meget hus for pengene.

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed ...

Grønbjerg ligger i den nordlige ende af Ringkøbing-Skjern Kommune, midt i den skønne natur, tæt ved marker og skov. Vi ligger desuden i fin køreafstand, ca. 25 minutter, til både Gødstrup, Herning, Holstebro, Ringkøbing, Skjern og Vesterhavet. I byen har vi friskole (0.-9. kl.), købmand, børnehave, vuggestue, privat- og kommunal dagpleje samt et aktivt foreningsliv. Du er velkommen til at kigge dig omkring og besøg også gerne Grønbjergs side på Facebook.

Har du spørgsmål om Grønbjerg, så vil vi gerne ringe dig op ....

Indkøb

I Grønbjerg har vi LET-KØB hvor man ud over dagligvarer har afsendelse og hentning af pakker, apotekerudsalg, tips, lotto og meget mere.

Bolig

Der er ofte huse og nedlagte landbrug til salg i Grønbjerg. På Boligsiden kan man se hvad der er til salg i 6971 området. Bomidtvest har flere udlejningsejendomme i Grønbjerg.

Lokalblad

Vores lokalblad hedder Runestenen. Det udkommer på tryk 6 gange årligt og udsender nyheder og information på E-mail. Besøg Runestenens hjemmeside for mere information.

Børnene

Vi passer på børnene. Grønbjerg Friskole dækker 0. - 9. klasse og vi har også SFO, børnehave, vuggestue samt privat- og kommunal dagpleje.

Fritid

I Grønbjerg er der et rigt foreningsliv. For børn og unge er der mulighed for bl.a. at dyrke gymnastik, fodbold og badminton eller mødes i vores lokale ungdomsklub.

Naturen

Det dejlige landskab omkring Grønbjerg indbyder til at komme ud i naturen. Der er private skove umiddelbart udenfor byen og flere større skove i nærheden.

Internet

Grønbjerg og opland er dækket af fiberbaseret bredbånd fra Altibox med hastigheder på op til 1000 Mbit/s.

Bus

Fra Grønbjerg er der direkte busforbindelse til Holstebro og Skjern. Ved busskifte kan man også komme til Herning og Ringkøbing.

Grønbjerg by opstod i slutningen af 1800-tallet. Der har dog boet mennesker her langt tidligere, da der er fundet bopladser fra jernalderen og vikingetiden.

 

I Grønbjerg by er der i dag ca. 400 indbyggere, og yderligere ca. 300 i det nærmeste opland.

Close Menu